Kvalitetsprogram i konstant udvikling
Kvalitetsrapport altid ved hånden
Vi udvikler og forbedrer kontinuerligt vores kvalitetsprogram indenfor rengøring, trappevask og ejendomsservice. Blandt andet er vi gået fra at udarbejde rapporter med pen og papir til at generere dem via en app, vi selv har udviklet. Rapporten udarbejdes og sendes til kunden igennem appen – det sparer tid og mindsker fejl, og kunden har altid adgang.
Udvikling eller afvikling
Udvikling og forbedring er en stor del af Racoons DNA. Vores udviklingsafdeling aka Maker Room finder hele tiden nye løsninger på udfordringer, som ikke er løst af andre - bl.a. har de opfundet en lyddæmper til koste, så beboerne ikke chikaneres af lyden af en kost, der støder ind i væggen.
Langvarige medarbejderrelationer
Rengøring og ejendomsservice er hårdt fysisk arbejde. Derfor er mange typisk kun ansat i meget kort tid. Men ikke hos Racoon – vores holdning er, at det er en god forretning at passe på sine medarbejdere. På den måde bruger man nemlig færre ressourcer på at oplære nye medarbejdere, og de bliver eksperter på de ejendomme, de arbejder på. Vi er derfor stolte af, at vores medarbejdere i gennemsnit er ansat i 6,4 år.
Meget lavt sygefravær
Ja, man får næsten lyst til at kalde det for sygt lavt sygefravær. Ikke nok med, at vores kollegaer bliver hos os længe – de har også et meget lavt sygefravær, hvilket gør os 100% leveringsdygtige på aftalte ugedag. Hvis vi eksempelvis har aftalt trappevask på jeres ejendom torsdag, ændrer vi det aldrig til fredag – selv på skærtorsdag. Vores langvarige medarbejderrelationer og lave sygefravær skyldes især vores firmakultur.