Hvordan bortskaffer jeg mit juletræ?
Du er bestemt ikke den eneste med det spørgsmål
Hvert år fælder vi i Danmark ca. 12 millioner juletræer. Heraf eksporterer vi ca. 10,5 millioner træer. Halvdelen af dem går til juletræets hjemland, Tyskland.
Det vil altså sige, at når juletræet er blevet udsat for pynt, sang og dans og begynder at tabe nålene, så spørger ca. 1,5 millioner danskere sig selv, hvordan bortskaffer jeg mit juletræ… ?! Det nemme svar er selvfølgelig at betale sig fra det. Du ringer og vi afhenter gerne.
Men der er et par alternative tips og tricks, som er gode at kende
- Den bæredygtige løsning kan anbefales. Tal med dine naboer i opgangen eller på vejen. De står jo med samme problem, og der er næsten altid en, der kender en, som har adgang til en trailer. Sammen kan der arrangeres fællestransport af juletræerne til nærmeste genbrugsstation. Her ender træerne typisk som flis, kompost eller biogas.
- Er du haveejer så læg træet langs hæk eller hegn. På den måde bliver træet helt naturligt til det perfekte ly for pindsvin og småfugle vinteren over. Træet bliver med tiden nedbrudt og bliver til jord.
- Skær grenene af træet og læg dem ved foden af frostfølsomme planter i haven, eller på altankassen. Lad stammen tørre helt ud og brug den til brænde på bål eller i brændeovnen.
Vi bruger tid på at finde det perfekte træ og derefter lang tid på at pynte det. Det tager et grantræ ca. 8 år om at gro til den størrelse, de fleste af os køber. Dit juletræ kom fra naturen og ind i din stue, og skal nu tilbage på den ene eller anden måde. Så af respekt for naturen og den lange proces, der ligger bag at producere de smukke træer, giver det god mening at bortskaffe træet på en ordentlig måde.
Husk for guds skyld - og naturen - endelig at afmontere træet for fod og julepynt.
God bagjul
Mvh Racoon
Kan vi hjælpe dig?
Hvad kan vi hos Racoon Rengøring & Ejendomsservice hjælpe dig med? Vi udfører ydelser såsom professionel trappevask og vinduespolering på Sjælland. Kontakt os og hør hvordan vi kan hjælpe dig. Du kan kontakte os på tlf.: 70 275 475 fra mandag til fredag mellem kl. 8-16.
4 stærke grunde til at få poleret vinduerne – året rundt Hvorfor vinduespolere hele året? Vinduespolering er ofte en overset del af ejendomsvedligeholdelse, men det kan gøre en verden til forskel, og derfor er det en god ide at oprette et abonnement, så man ikke skal tænke over det/huske at bestille det. Her er en…
Læs merePudsning af solpaneler: Mere end bare rengøring Meget mere end bare rengøring Hos Racoon ved vi, hvor vigtigt det er at passe godt på jeres investering i solenergi. Mange tror måske, at solpaneler bare skal monteres og så passer de sig selv, men faktisk kræver de regelmæssig vedligeholdelse for at yde deres bedste – her…
Læs mereSpar penge, tid og få overblik med droneinspektion Når skaden er sket Skadeservice med droneinspektion er vigtigt i en verden hvor effektivitet og økonomi spiller en stadig større rolle. Her tilbyder droneteknologi en revolutionerende løsning for ejendoms- og skadeservice. Racoon er i frontlinjen med at implementere droneinspektioner, som ikke blot sparer penge og tid, men…
Læs mere