Skip to main content

Vinduespudser søges til utraditionel virksomhed

Hos Racoon brænder vi for at gøre tingene anderledes, og vi går langt for at sikre høj arbejdsglæde. Så langt, at kontoret altid emmer af grin og fællesskab, og til tider også kan minde lidt om et cirkus – ment i den allermest positive forstand! Vi fejrer jubilæer, afholder ugentlige sociale arrangementer og månedlige events og stiller fitnesslokale og fredagsbar til rådighed. Virksomhedskulturen vil med garanti præge dit arbejde, så det er vigtigt, at du kan se dig selv på en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og kort til nærmeste leder.

Seneste skud på stammen af vilde projekter er kontorets nye restaurant, som flere kollegaer har samarbejdet om at forvandle til et lydstudie, hvor podcasten ’Dahl i Rødovre’ optages.

Om jobbet

Du vil få kollegaer fra hele verden, deriblandt Rumænien, Danmark, Holland, Polen, Bulgarien og Argentina. Vi rummer derfor mange forskelligheder, men vi stræber alle efter samme mål – at være de bedste til det, vi gør og have det sjovt imens.

Vi søger en udadvendt kollega, der er kvalitetsbevidst, kan holde et godt arbejdstempo og gør en dyd ud af god service. Arbejdstiden er mellem 7.00 og 15.00, men i travle perioder forventer vi, at du er fleksibel og klar til at yde en ekstra indsats.

Ud over traditionel vinduespolering arbejder vi også med rentvandsanlæg og vinduespolering fra lift. Hvis du ikke har erfaring med dette, vil du gennemgå en grundig oplæring.

Vores kunder er primært bolig-, ejer- og andelsforeninger.

Er vi et match?

  • Du har tidligere erfaring med vinduespolering
  • Du er serviceminded og samarbejdsorienteret
  • Du er fleksibel og imødekommende
  • Du er ærlig og ansvarsbevidst
  • Du kan arbejde selvstændigt, systematisk og kan bevare overblikket
  • Du har kørekort
  • Du kan fremvise en ren straffeattest

Vi tilbyder

  • En god introduktion og oplæring
  • Frihed under ansvar og indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse
  • Løn efter kvalifikationer
  • Firmabil
  • Sociale arrangementer, fredagsbar, fitnessrum mm., der styrker fællesskabet
  • En flad organisation med åben kommunikation og samarbejde

Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning og CV til driftskoordinator, Katrine Nellerup, på [email protected] allerede i dag.

 

_____
Racoon Rengøring og Ejendomsservice har eksisteret siden 1998 og beskæftiger i dag mere end 140 medarbejdere. Fra vores hovedkontor i Rødovre betjener vi mere end 350 kunder, der består af store og små boligforeninger, andelsforeninger, ejerforeninger og administratorer. Vi løser alle former for opgaver inden for ejendomsservice og har især mange opgaver inden for trappevask. Vi vil være de bedste i branchen, så kvalitet, service og aftaler der holder er nøgleordene for os.
Se merepå www.racoon.dk.