Chat with us, powered by LiveChat

Studentermedhjælper til vores So-Me funktioner, hjemmesider og marketing(Stillingen er besat)

Har du talent for kommunikation? Har du 100% styr på sociale medier, og kan du fortælle en historie? Så er det dig, vi har brug for som studentermedhjælper 20-25 timer pr. måned. 

Racoon er en betydelig spiller på rengøring & ejendomsservice i Storkøbenhavn. Vi har travlt og søger derfor en person med det rette talent inden for sociale medier, kommunikation og historiefortælling.

Kan du fortælle den gode historie suppleret med et sigende billede, er du godt på vej. Du har en naturlig interesse for kommunikation og historiefortælling. Vi er et unikt firma, der ikke er som alle de andre. Blandt andet er vi meget aktive med vores interne kultur, og måden vi arbejder på.

Din profil

Vi lægger vægt på dine kommunikative evner. Du skal kunne fange en god historie og være i stand til at formidle den videre. Du er 100% hjemme på de sociale medier og interesserer dig for udviklingen på disse. Vores materiale består af både billeder og i stigende grad video. Du skal derfor være bekvem med, at levende billeder er et af vores fokusområder.

Du er også med til at skrive de gode historier til blandt andet vores hjemmeside. Ligeledes vedligeholdelse og fornyelse af tekster på denne. Størstedelen af dine arbejdsopgaver vil ligge inden for:

  • Facebook
  • LinkedIn
  • Instagram
  • Tekster til nyheder på hjemmeside

I alle opgaver arbejdes der med skriftlig og visuel kommunikation.

Arbejdstid er 20-25 timer pr. måned. Du er ideelt studerende inden for kommunikation, marketing eller lignende.

Sådan søger du jobbet

Ansøgning og CV sendes pr. e-mail til Anders Nimb på an@racoon.dk

Samtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Salg & marketingschef Anders Nimb på telefon 21 16 51 16 eller an@racoon.dk