D. 14-11-2017

Stort overblik og målrettet planlægning

Maria Flintrup er et af de nyeste skud på stammen i Racoon. 1. november startede hun som driftskoordinator for to teams: ad hoc-serviceteamet og vinduespudser-teamet. Maria kom fra en stilling som dispatcher i Region Hovedstadens 112-akutberedskab. Her koordinerede hun logistikken med ambulancer, akutlæger og redningshelikoptere. Det kræver overblik. Og is i maven.

’Det handler om at forholde sig rolig og ikke tage sorgerne på forskud. Også når det går rigtig stærkt. 112-vagtcentralen handler om liv eller død, men der kommer ikke noget godt ud af at gå i panik,’ forklarer hun.

Inden Region Hovedstaden arbejdede hun som kørselsdisponent i et transportfirma, hvor hun sad med mange forskellige typer opgaver inden for møbeltransport, flytninger mv.

Marias store overblik og evnen til at bevare roen har hun taget med i Racoon. Her handler det ikke om liv eller død, men om at skabe de mest optimale betingelser for vores kunder. Også når vi har travlt eller er ramt af influenza.

Maria søgte jobbet i Racoon uopfordret. Hun kendte Thomas Rodenberg, Racoons ejer, perifært fra bestyrelsesarbejde.

’Rollen som dispatcher i akutberedskabet var ikke foreneligt med et lille barn, da der er skæve arbejdstider og 12 timers vagter. Så jeg skrev til Thomas,’ fortæller hun.

Allerede ved det første møde var Maria solgt.

’Synergien er meget gennemtrængende i Racoon. Der er god energi, og i firmaet har alle stor respekt for hinanden – uanset deres position. Det kan jeg rigtig godt lide.’

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk