D. 07-08-2019

Racoon har vokseværk og søger kollega til ad-hoc rengøringsteamet

Vil du være del af en succes?

Hos Racoon har vi vokseværk. Vi søger derfor en ny kollega til vores ad-hoc rengørings team. Kan du tage lederskab på dine og dit teams opgaver og yde markedets bedste service? Så er det måske dig vi har brug for. Vi har en unik virksomhedskultur, og har vægt på høj kvalitet og service. Kan du holde mange bolde i luften og tage ansvar i en travl hverdag? Samtidigt kunne udvise lederegenskaber, og gå forrest med praktisk rengøring.

Racoon Rengøring & Ejendomsservice har i mere end 20 år udført rengøring vægtet på kvalitet. Vores serviceniveau er højt og vi overholder vores aftaler. Vi har base i Rødovre og vores kunder er spredt geografisk over hele København og omegn.

Som person kendetegnes du ved:

At være yderst kvalitetsbevidst. Du er interesseret i at gøre en forskel.  Du er til en hverdag med mange spændende og forskelligt artet opgaver. Du ved at service er nøglen til succes.
Du holder gerne mange bolde i luften og tager lederskab på de opgaver dig og dit team får tildelt. Da meget af kommunikationen foregår på dansk skal du kunne tale og skrive dansk.

Desuden synes du det er fedt at være:

  • Serviceminded og samarbejdsorienteret
  • Robust, engageret, initiativrig og fleksibel
  • God til mennesker og er imødekommende
  • Ærlig og ansvarsbevidst.
  • Fyldt med gåpåmod og godt humør
  • I stand til at arbejde selvstændigt, systematisk og kunne bevare overblikket.
  • I besiddelse af kørekort (B)
  • I stand til at fremvise en ren straffeattest.

 Det er vigtigt for os, at du er den rette person, fremfor du passer ind på samtlige kvalifikationer. Du er alsidig, kvalitetsbevidst og er parat til at yde en indsats når det kræves. Har du erfaring med vinduespolering er det et stort plus men ikke et krav.

Hvad kan Racoon tilbyde dig:

Racoon er gennemsyret af en positiv virksomhedskultur. Vi tror på mennesker som vil gøre en forskel. Vi er glade for, at gå på arbejde hver dag, netop fordi vi får lov til, at gøre en forskel. Vi vil være de bedste til det vi gør. Racoon er en virksomhed med en tydelig profil og et DNA som klart definerer det vi gør.

  • At blive en del af en positiv virksomhedskultur.
  • Du får en god introduktion og oplæring til dine arbejdsområder
  • God lønaftale, efter kvalifikationer.
  • Rigtig godt arbejdsmiljø, med positive kollegaer.
  • En flad organisation med åben kommunikation og samarbejde uden ”Bossy Bosser”
  • En social arbejdsplads der vægter trivsel og sammenhold
  • Tilbyder aktiviteter som fredagsbar og diverse medarbejder arrangementer.

Send venligst din ansøgning samt CV til Driftschef, Charlotte Kellberg, ck@racoon.dk

Hvem er Racoon Rengøring & Ejendomsservice? Læs mere om os her

Få et tilbud