Hver eneste kollega har sin egen fortælling

Medarbejder fra Racoon fortæller hendes historie

Kims rejse til Danmark

Det er altid med et kæmpe smil på læben, når man møder Kim. Kim er en af vores kære kollegaer, der hver dag gør sit bedste for at udføre opgaver i topklasse. Men udover det fantastiske arbejde, som hun bidrager med i Racoon, er der naturligvis mere bag den dygtige medarbejder.

Kim er oprindeligt fra Holland, men kom til Danmark for seks år siden. Hun holder meget af at rejse, hvilket også var medårsag til hendes valg om at flytte hertil. Derudover har Kim en stor passion for heste, som hun har trænet i løbet af de sidste 10 år. Dette var også en af årsagerne til, at hun flyttede til Danmark. Hun har nemlig brugt fem år på at arbejde med heste her i Danmark.

Hvis du har lyst til at lære søde Kim bedre at kende, kan du få en kort introduktion i nedenstående video.

I mandags var Kim og hendes faste arbejdsmakker, Rui, ude ved Krystalgården på Frederiksberg for at foretage diverse ejendomsservice opgaver. Kim har i det seneste år arbejdet inden for ejendomsservice i Racoon, hvilket hun er rigtig glad for. Mandagens program stod blandt andet på en række grønne ydelser, såsom pasning af blomster og fejning, så beboerne kan nyde flotte forårsblomster og rene fliser.

Et godt Team

Når Kim ikke er i fuld gang med ejendomsservice i Racoon, bruger hun blandt andet tiden på at løbe ture eller vandre med sin hund. Hun er heller ikke bleg for at åbne op for sin mere nørdede side, som hun kalder det. Kim kan nemlig også godt lide at spille computer - og World of Warcraft er højst sandsynligt det, som man finder på skærmen.

Da Kim først stiftede bekendtskab med Racoon, var hun ikke klar over, hvad hun skulle forvente, men havde alligevel en umiddelbar fornemmelse af, at det var en god virksomhed at arbejde i. Hun vidste heller ikke, hvad hun ville synes om selve jobbet, men kan nu med sikkerhed sige, at det var den rigtige beslutning at blive en del af Racoon-fællesskabet.

Det, der specielt gør arbejdet i Racoon fedt, ifølge Kim, er muligheden for at arbejde udenfor og varetage forskellige typer af opgaver. Hun og Rui arbejder sammen hver uge og udgør et super godt team. Samtidig har de begge også glæden af at hilse på beboerne og få en kort sludder. Det er noget Kim synes er rigtig hyggeligt. I Racoon er det nemlig vigtigt, at der bliver skabt tryghed for kunderne, når de ansatte er ude at varetage deres opgaver.

Vi her i Racoon er glade for at have en kollega som Kim i vores team!

Gartner på vej i traktor hos Racoon
Racoon - Ny Syns afdeling

Nu syner vi! Få ind-og udflytningssyn hos Racoon

Nu syner vi! Professionelle flyttesyn med Racoon Et godt syn kræver erfaring, overblik og en god portion systematik – og det er præcis, hvad vores synsteam leverer At administrere ind- og udflytninger kræver overblik og erfaring. Der skal koordineres, dokumenteres og sikres, at boligen overdrages korrekt. Et grundigt ind- eller udflytningssyn kan være forskellen mellem…

Læs mere
Juleopsætning fra Racoon

Juleopsætning – fra kulde til julelys og hygge

Juleopsætning – en verden til forskel Fra koldt og gråt til magiske julelys og hygge Når vintermørket sænker sig, kan det være svært at finde den rette julestemning. Men med den rigtige juleopsætning kan enhver ejendom forvandles til en varm og indbydende oase af lys, hygge og fællesskab. Hos Racoon tilbyder vi skræddersyede løsninger, der…

Læs mere
Artikel om at polerer vinduer hele året.

Fire stærke grunde til vinduespolering året rundt

4 stærke grunde til at få poleret vinduerne – året rundt Hvorfor vinduespolere hele året? Vinduespolering er ofte en overset del af ejendomsvedligeholdelse, men det kan gøre en verden til forskel, og derfor er det en god ide at oprette et abonnement, så man ikke skal tænke over det/huske at bestille det.  Her er en…

Læs mere