D. 25-09-2017

Kollega til Ejendomsservice

Racoon Rengøring & Ejendomsservice, Rødovre

Er du serviceminded og ”har du hænderne skruet rigtigt på”?

Vil du være en del af en rengørings- og ejendomsservicevirksomhed i rivende udvikling? Racoon Rengøring & Ejendomsservice søger en kollega til vores ejendomsserviceteam. Du vil få ansvaret for en række ejendomme, hvor du skal passe de grønne områder, foretage mindre håndværksreparationer, foretage renholdelse på udeområderne, have håndværker- og beboerkontakt.

Vores base er i Rødovre, men du kører ud på ejendomme i Storkøbenhavn og tager del i opgaverne alene og sammen med dine kollegaer. Vi leverer arbejde af høj kvalitet, og det er vigtigt for os, at du lever op til vores høje standard.

Hvem søger vi?

Vi søger en person, der har erfaring med ejendomsservice. Det kan være erfaring fra et tilsvarende job, fra en uddannelse som anlægsgartner eller ejendomsservicetekniker – eller noget helt andet. Vigtigst af alt er, at du har lyst til:

  • At arbejde i marken
  • At servicere vores kunder bedst muligt
  • At skabe og vedligeholde relationer

Du er serviceminded, taler godt med kunder og beboere – og så er du en god kollega. Vi sætter samarbejde og trivsel højt, så du skal være en holdspiller, der formår at samarbejde.

Vi kan tilbyde

Racoon Rengøring og Ejendomsservice er en spændende virksomhed i vækst. Du tilbydes en attraktiv stilling med gode udviklingsmuligheder og kompetente kollegaer, der sætter en ære i at være de bedste i branchen. Et godt arbejdsmiljø er fundamentet for vores solide forretning, og vi gør meget for at skabe et godt arbejdsmiljø i moderne omgivelser. Vi søger den bedste i branchen og tilbyder gode løn- og ansættelsesforhold til den rette ansøger.

Sådan søger du

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning til adm. dir. Thomas Rodenberg på job@racoon.dk

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Thomas Rodenberg på 70 275 475.

Ansøgningsfristen er den 6/10-2017

Få et tilbud