Hvordan bliver du den bedste udgave af dig selv?
Den bedste udgave af dig selv
Racoon havde besøg af tidligere elitecykelrytter, træner og coach, Rune Larsen, der fortalte, hvordan han får cykelrytterne til at præstere bedst muligt.
Rune Larsen står bag hele 26 EM- og VM-medaljer. Via sit arbejde og sporten er han kommet frem til tre ting eller erkendelser, der hjælper os med at præstere bedre og skabe store resultater. For det er ikke kun fysikken, der afgør, om du bliver nr. 1 eller 5.
Du skal fintune indsatsen
Nogle ting skal være på plads, før du kan præstere og være den bedste udgave af dig selv. Det er:
- Fysisk træning – du skal være i form
- Kost og væske – du skal spise ordentligt og få nok væske (og nej, alkohol, kaffe og te tæller ikke)
- Mental tilstand – du skal have overskud
- Restitution – du skal sove nok, og musklerne skal hvile
- Studie/arbejde – der skal være balance i dit studie- eller arbejdsliv. For mange timer foran en computer eller med fysisk hårdt arbejde er ikke godt for nogen
- Sociale relationer – du skal have overskud på den sociale konto. Hvis du konstant skændes med din kone, går det ud over din præstation
Når alle seks punkter spiller, skal du fintune indsatsen, planlægge forløbet og arbejde med din mentale overbevisning. Så er du klar til at bestige bjerge og være den bedste udgave af dig selv. Hvis bare et af de seks punkter halter lidt, kan det få indflydelse på din præstation.
Udnyt dit fulde potentiale
Foredraget hedder ’Udnyt dit fulde potentiale’. Det lyder let, og det er det måske også, hvis man følger Rune Larsens trin. De er:
- Kend dig selv
- Forvent ikke mirakler
- Du skal vide – ikke tro
Kend dig selv
Alt for mange har en forkert forestilling om, hvad de kan og ikke kan. Inden for cykelsportens verden bliver nogle ryttere udnævnt til sprintere, selvom de ikke kan hamle op med de stærkeste sprintere i verden. Til gengæld kan de være vildt gode til at køre op ad et bjerg, fordi de vejer mindre. Det skal de udnytte.
Overvurder ikke dig selv
Du er mest tilbøjelig til at overvurdere dig selv, hvis du ikke har stærke kompetencer inden for området. Du tænker måske: ”Hvor svært kan det være at løbe et maraton? Jeg skal bare lige træne mig op.”
Hav respekt for indsatsen
Når du begynder at sætte dig ind i træningen til maraton og oplever, hvor svært det kan være bare at tage sig sammen til at løbe fem kilometer, ja, så får du lidt større respekt for indsatsen.
Sådan lærer du dig selv at kende
Hvordan finder du ud af, hvad du er god til – og hvilke kompetencer, der er værd at udnytte?
- Det er sjovt. Hvis du synes, det er sjovt, eller hvis det gør dig glad, er det typisk noget, du har en passion for og er god til. Læg mærke til, hvad du synes er sjovt, og hvad der gør dig glad.
- Det er let. Hvis du har let ved noget, har du en klar fordel, som du bør udnytte. Det kan være, du skal dyrke denne kompetence endnu mere og specialisere dig inden for den.
- Du får ros. Du får ros for noget af dine kolleger, holdkammerater, undervisere eller trænere. Dyrk det, for det er noget, du er særligt god til.
- Du bliver motiveret. Det, der motiverer dig, får dig til at præstere bedre. Det kan være penge, frihed, ledelse, dans, særlige opgaver eller noget helt syttende. Find ud af hvad der motiverer dig og gå efter det.
Husk at vi har forskellige kompetencer
Nogle er gode til at få ideer. Andre er gode til at føre dem ud i livet. Begge parter har brug for hinanden. Vi skal spille sammen for at nå målet. Præcis som på et hold. Der er ingen, der er eksperter i alt. Husk det. Derfor skal du arbejde på at sætte det rigtige hold.
Forvent ikke mirakler
Kender du det med at tænke "det går nok". Umiddelbart er det en god tanke, for du slipper en masse bekymringer. Men hvis du vil præstere, er den ikke god, og slet ikke når du gerne vil være den bedste udgave af dig selv.
Hav basis i orden
Hvis du ikke har trænet, ikke har de rigtige evner eller har spist dårligt, går det sjældent godt. For der sker ikke mirakler. Du kan ikke pludseligt løbe 10 km uden træning eller varetage økonomien i en stor virksomhed, hvis du ikke har prøvet det før. Du kan heller ikke yde dit bedste, hvis du har levet af kage i en hel uge.
Du overvurderer dig selv
Vi har en tendens til at overvurdere os selv, hvis vi ikke kender os selv eller ikke har kompetencer inden for området. ’Det går nok’ er en dårlig sætning, når du ønsker at yde dit bedste.
Kompetencer og erfaringer
Find ud af, hvad dine kompetencer er, hvilke erfaringer du har i bagagen, og hvordan du løser opgaven bedst muligt. Hvordan er vilkårene? Har du et team, eller skal du klare det hele alene? Sæt rammerne ud fra kompetencer, erfaringer og vilkår.
Realistiske rammer
Du må gerne udfordre dig selv, men det skal være inden for de realistiske rammer. Og så skal du holde dig til en plan.
Du skal vide – ikke tro
Vi hører tit: ”Du skal bare tro på det”. Tro på hvad?
Viden skal bruges
Vores viden og data skal kobles op på vores mentale strategi. Fx ”Hvis du kan blive nr. 2 her, kan du også blive nr. 2 i et andet løb”. Eller ”Hvis du kan lære det her på jobbet, kan du sikkert også lære det her”.
Er det realistisk?
Spørg dig selv om det er realistisk. Hvis din erfaring viser dig, at det er realistisk, så er det realistisk. Hvis du har gjort det før, kan du gøre det igen. Hvis du har gjort A og B, kan du sikkert også C.
Sig det højt
Den bedste udgave af dig selv? Når du har fundet et mål, der er realistisk, så sig det højt. Det virker rigtig godt at sige det højt, for så viser du andre, at du tror på det og arbejder for det. Du forpligter dig til det.
Med disse trin kan du lære at udnytte dit potentiale samt præstere bedre og blive den bedste udgave af dig selv.
4 stærke grunde til at få poleret vinduerne – året rundt Hvorfor vinduespolere hele året? Vinduespolering er ofte en overset del af ejendomsvedligeholdelse, men det kan gøre en verden til forskel, og derfor er det en god ide at oprette et abonnement, så man ikke skal tænke over det/huske at bestille det. Her er en…
Læs merePudsning af solpaneler: Mere end bare rengøring Meget mere end bare rengøring Hos Racoon ved vi, hvor vigtigt det er at passe godt på jeres investering i solenergi. Mange tror måske, at solpaneler bare skal monteres og så passer de sig selv, men faktisk kræver de regelmæssig vedligeholdelse for at yde deres bedste – her…
Læs mereSpar penge, tid og få overblik med droneinspektion Når skaden er sket Skadeservice med droneinspektion er vigtigt i en verden hvor effektivitet og økonomi spiller en stadig større rolle. Her tilbyder droneteknologi en revolutionerende løsning for ejendoms- og skadeservice. Racoon er i frontlinjen med at implementere droneinspektioner, som ikke blot sparer penge og tid, men…
Læs mere