D. 25-04-2019

Få 7 lette metoder til at bryde dårlige vaner

Vil du bryde dårlige vaner – Er du en af de 78% der altid sidder det samme sted?

 Hjernen er glad for vaner

Vi er alle sammen vanedyr. Vidste du fx, at 78 procent næsten altid sidder samme sted, når familien ser tv? Eller at 86 procent altid falder i søvn i den samme stilling?Mange af vores vaner er ubevidste. Vi ænser dem nærmest ikke, men handler pr. automatik. For hjernen ELSKER vaner. Vaner er lig med tryghed, de skaber ro og sparer energi i en af kroppens helt store energislugere – hjernen. Derfor er det så pokkers svært at ændre vaner.

 Vores vaner udgør op mod halvdelen af årsagen til, at vi ikke når de mål, vi sætter os i livet. Slankekuren mislykkedes igen, du vovede endnu en gang ikke at holde den tale, og nytårsforsættet holdt til 4. januar. Men ifølge konsulent og vanebryder Torben Wiese er der håb forude. Du kan nemlig programmere dig selv til at bryde vanen – og nå dine mål.

Blandt andet planlægning er en afgørende del for at nå et mål

At planlægge er at beslutte. At du følger din plan, er at tage stilling til og sige nej til det, der vil forhindre dig i at følge planen – og gøre det, du har aftalt med dig selv.

Planen består af tre hovedområder:

Dit mål:

  • Hvad er dit hovedmål – det, du gerne vil?
  • Hvad er dit vanebrydermål (hvorfor du vil nå det, du opnår gennem hovedmålet, din motivation)?
  • Hvad er dit selvhypnosemål – den formulering, du programmerer dig selv med?

Prioritering:

  • De handlinger, der skal gøres, de tanker, der skal tænkes, og de beslutninger, der skal tages, for at du kan nå dit mål.

Planlægning:

  • Hvad vil du gøre?
  • Hvornår vil du gøre det?
  • Hvor vil du gøre det?
  • Opstilling af delmål – mindre, overkommelige mål, der skal hjælpe dig til at ”spise elefanten i små stykker” og samtidig løbende indicere for dig selv, om du er på rette vej.

Når du skal i gang med at ændre vanen kan du udføre selvprogrammering. Du skal så og sige have slettet det dårlige og ind med dit nye mål:

SELVPROGRAMMERING

  • Find et roligt sted, hvor du har det godt. Du får det bedste resultat, hvis du benytter det samme sted hver gang.
  • Luk øjnene, tag tre meget dybe indåndinger, og forestil dig, at du ånder afslappethed ind og puster spænding ud. Vejrtrækningerne skal fylde dig med luft helt op i skuldrene.
  • Forestil dig herefter, at du står med et stykke kridt i hånden ved en tavle, og at du skal skrive bogstaverne fra A til Å. Hver gang du har skrevet et bogstav, skal du forestille dig, at du visker bogstavet ud igen. Gør det stille og roligt, i dit eget tempo. Forestil dig, at du for hvert bogstav du visker ud, bliver tungere og tungere og mere og mere fokuseret på, hvilke forslag du ønsker, dine ubevidste tanker fremover skal komme med.
  • Når du har ”skrevet” og ”visket” bogstaverne A-Å ud, er der gået ca. fem minutter, og du er klar til at arbejde med de positive forslag, du vil stille dine ubevidste tanker og følelser.
  • Nu siger du for dig selv dit positivt formulerede, realistiske og enkle mål. Det kunne være: ”Jeg er god til det, jeg gør”, ”jeg er slank” eller ”jeg får det bedre og bedre hver dag”. Gentag forslaget 30 gange.
  • Når du er færdig med at gentage dine mål, tæller du ”én-to-tre”, og du er tilbage, åbner øjnene og mærker positiv energi.
  • Øvelsen skal udføres minimum én gang om dagen og kan ikke udføres for tit.

 

Sådan bryder du dårlige vaner – her er de 7 lette metoder:

Påtag dig de 7 roller og bliv ven med dem. De skal hjælpe dig. Rollerne virker måske logiske nok, men husker du dem lige altid? De er simpelt bygget op så alle kan identificere sig med dem:

1  Dagdrømmeren:

Du skal stoppe med at dagdrømme. Du visualiserer dig nemt til hvordan det ville være hvis du for eksemplet tabte dig 10 kilo. Det hjælper desværre bare intet at være visuel omkring en vane. Du skal derfor i stedet tænke på : faldgrubber, barrierer og udfordringer. På den måde opnår du konkrete metoder til at få bugt med dagdrømme

2 Planlæggeren:

Vær realistisk. Der skal planlægning til for at bryde et mønster. Dårlige vaner er effekt af mange gentagelser. Lav en plan der er realistisk at overholde. Men bliv ikke til dagdrømmeren når du laver planer. Vær realistisk. Tag et lille skridt og gentag den gode handling mange gange!

3 Triggeren:

Hvad er en trigger. En trigger er en handling, som udløser endnu en handling. For at bryde en vane eller huske en ny positiv vane kan du anvende en trigger.

En trigger kan for eksempel være en lyd du skal reagere på. Altså når du hører denne lyd skal du foretage dig denne handling. Du benytter der allerede i dag ubevidst. Bildøren smækker. Du låser bilen. Triggeren er at du låser bilen efter du har smækket døren. Prøv at koble triggere på vaner du ønsker indført.

4 Makkeren:

Er det nemmest at motivere sig alene eller sammen med andre? De fleste kender svaret. Der er sjovest at gøre noget i fælleskab. På den måde er det sværere at komme med dårlige undskyldninger for en handling. Motionscenteret. Hvor mange af os har ikke meldt os ind i et fitness center. Men fordi vi er alene om handlingen kommer vi kun derned de første 3 gange. Få en makker der deler din dagsorden! I vil begge være med til at holde hinanden oppe på at denne gode vane skal forblive.

5 Treenigheden:

Tre ting som matcher hinanden. Grundlaget for viljen og de gode beslutninger: Søvn, mad og drikke. Lever du sundt? Får du sover nok og drikker du det rigtige? Hvis disse tre ting er overholdt har du allerede en genvej til succes. Kroppen og hjernen arbejde ikke sammen hvis du ikke får sovet nok, hvis du kalorie indtag er forkert og du drikker det forkerte. Brug eventuelt triggere til at lave regler her. Får du vand nok? Drik et glas vand hver gang du går på toilettet, find en trigger der får dig til at huske på noget vigtigt.

6 Forpligteren:

Hvis du fortæller andre om dine planer forpligter du dig. Så fanger bordet. Du er nødt til at gøre noget. Tør du stå frem og fortælle om dit mål? For de fleste er det pinligt at bryde en ambition man har fortalt andre om. Vil du stoppe med slik og kage når du er på arbejde? Så fortæl dine kolleger at det er dit mål ikke at indtage disse ting. Hvem har lyst til at virke utroværdig? Det er hårdt men pres dig selv lidt. Der går ikke mere end 2 dage så er lysten til søde sager kraftigt aftaget

7 Erstatteren:

Når du smider en negativ vane væk skal du erstatte den med en ny postsitiv. Efterlad ikke et tomrum når du fjerner en dårlig vane. Det giver bare anledning for vanen til at vende tilbage. Vil du ikke tjekke emails om morgenen så erstat det med noget andet. Noget positivt. Gå 5 minutter tidligere ud af døren. Gør noget ekstra ud af børnenes madpakker. Gå 5 minutter længere tur med hunden. Snak med dine omgivelser. Skab positiv energi.

 

 

 

Få et tilbud