Sådan plejer du terrazzo- og linoleumsgulvene

Hvis du ikke behandler gulvbelægningen korrekt, risikerer du at udtørre og ødelægge gulvet.

Racoon Rengøring & Ejendomsservice har vasket trapper i boligforeninger, andelsforeninger og ejerforeninger gennem knapt 20 år. I dag er trappevask Racoons største forretningsområde. Racoon har udviklet et kvalitetssikringssystem, der sikrer, at trapperne bliver helt rene, samtidig med at gulvbelægningen bliver plejet korrekt.

Terrazzo og linoleum

De to mest almindelige belægninger i trappeopgange er terrazzo og linoleum. Terrazzo er fremstillet af skærver af marmor, der blandes med cement. Terrazzo er et hårdt materiale – i modsætning til linoleum, der er levende og blødt.

  • Du skal tage højde for gulvbelægningen, når du vasker gulv, for ellers ødelægger du gulvet, forklarer Thomas Rodenberg, indehaver af Racoon Rengøring & Ejendomsservice.

Han fraråder på det kraftigste at bruge brun sæbe.

  • Det er en skrøne, at brun sæbe er godt til linoleumsgulve, for PH-værdien er alt for høj. Brun sæbe udtørrer linoleum, og med tiden vil belægningen sprække.

Vekselvask

Terrazzogulve og linoleumsgulve har brug for plejesæbe, der beskytter gulvene. Men det er ikke godt, at bruge plejesæbe igen og igen og igen.

  • Plejesæben plejer gulvet og opbygger en beskyttende hinde over tid. Men hinden skal fjernes med jævne mellemrum, for ellers kommer gulvet til at se fedtet ud, siger Thomas.

Derfor vekselvasker Racoon trapperne. Det vil med andre ord sige, at trapperne en gang om måneden bliver vasket med universalrengøring, der fjerner den beskyttende hinde. Når den er fjernet, kan trapperne vaskes med plejesæbe igen.

Helt rent med multiklude

For at sikre at trapperne bliver HELT rene, benytter Racoon et multikludssystem.

  • Hver gulvklud bliver kun anvendt på en enkelt etage, så vi ikke kører skidtet rundt fra etage til etage. Når kluden er brugt på en etage, bliver den kogevasket på eget vaskeri, så den er fri for snavs og bakterier og klar til næste trappevask, slutter Thomas Rodenberg.

Sådan bliver trapperne helt rene:

  • Fej eller støvsug gulvet eller trappen
  • Ryst måtter og fej under måtterne
  • Vask med en plejesæbe
  • Brug en klud til hver etage
  • Vask med universalrengøringsmiddel en gang om måneden
  • Husk den rette dosering

 

Få et tilbud