D. 01-12-2017

1. dec – Vi byder Martin velkommen i Racoon familien :)

Velkommen til Martin Tofte som driftschef i Racoon ejendomsservice. Martin Tofte har stor erfaring med ejendomsservice fra en stilling som områdeleder i Boligselskabet Sjælland, hvor han har været ansat i 5 år. Og derfor er han den helt rigtige til opgaven. Før ansættelsen i Boligselskabet Sjælland var Martin ansat i KAB i 12 år som hhv. ejendomsfunktionær, varmemester og driftsleder. Han startede med andre ord som gårdmand for 17 år siden og har arbejdet sig op, så han kender ejendomsserviceområdet rigtig godt.

Med en erfaren medarbejder som Martin Tofte ved roret ønsker Racoon at udvikle virksomhedens ejendomsserviceafdeling væsentligt. Det skal ske ved at sikre det høje serviceniveau hos eksisterende kunder og ved sikre en øget tilgang af kunder på Sjælland.

– Den første tid vil jeg bruge på at lære medarbejderne og kunderne at kende. Jeg skal ud i marken og hilse på dem og høre, hvad der fungerer godt, og hvad der kan optimeres. Siden vil jeg fokusere på mersalg og salg til nye kunder, fortæller Martin.

Martin kender Racoon via sit netværk og ved, hvilke værdier Racoon står for – blandt andet høj kvalitet, god service og udvikling af medarbejderne. Og de tiltaler ham meget.

Privat dyrker Martin en del motion. Normalt løber han en halvmaraton hver måned, men en skade har sendt ham over på cyklen i en periode. Ellers bruger han fritiden med sin familie; hans kone og to små børn på to og fire.

Se Martins kontaktoplysninger HER

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk