D. 18-07-2017

Undgå skader på ejendommen ved massiv regn

Store dele af landet har netop været ramt af massiv regn, og der er næppe nogen tvivl om, at Danmark kan vente flere kraftige skybrud i fremtiden. Derfor er der god fornuft i at sikre beboelsesejendommen mod skybrud. Vi har samlet en række gode råd til dig.

 

Af Thomas Rodenberg, Racoon Ejendomsservice

 

Det kan virke uoverskueligt at sikre beboelsesejendommen mod skybrud, men det er bekosteligt at lade være. Når først kældrene står under vand, kan der ske massive ødelæggelser af beboernes værdier og ejendommen. Og oprydningen og rengøringen er omfattende og ikke særlig sjov.

Mange kommuner har allerede nu iværksat klimatilpasningstiltag for at minimere skaderne ved kraftig regn og undgå massive oversvømmelser. Men selvom du bor i en kommune, der prioriterer klimatilpasningstiltag højt, er det en god idé at sikre beboelsesejendommen bedst muligt. Ikke mindst hvis ejendommen ligger i et område, der er særligt udsat for skybrud og oversvømmelser

 

Sådan klimasikrer du ejendommen

Vi har samlet en række gode råd til dig om klimasikring af beboelsesejendommen. Hvis du vil vide mere, kan du med fordel besøge www.skybrudssikringafbygninger.dk, hvor du kan læse yderligere om, hvordan du beskytter ejendomme mod skybrud og se, hvad andre har gjort.

Indendørs

  • Få beboerne til at tømme kælderen for værdier og sætte de mest værdifulde genstande i plastickasser eller på en høj reol eller en hylde, så de ikke står direkte på gulvet.
  • Sæt hårde hvidevarer på en høj sokkel, bygget af materialer, der ikke suger vand.
  • Flyt stikkontakter, der er tæt på gulvet eller sørg for, at de bliver sikret.
  • Tjek materialerne i gulv og vægge. Skift fx trægulvet ud med et gulv, der ikke suger vand.
  • Vær beredt. Hav sandsække klar, som du kan lægge ud ved kældernedgange mv. ved skybrudsvarsel.

 

Udendørs

  • Tjek riste, afløb, nedløbsbrønde, tagrender og tagnedløb jævnligt for at sikre, at de ikke er stoppet til med blade, så regnen har svært ved at slippe væk.
  • Rens sandfang en gang om året.
  • Luk lyskasserne og sørg for, at de er tætnet, så vandet ikke trænger ind denne vej.
  • Undersøg ejendommens fundament for revner og få dem udbedret.
  • Læg grus, muld, løse sten eller lignende, hvor det er muligt i gården. Vandet siver nemmere gennem grus, muld og løse sten end gennem fliser og asfalt.
  • Plant regnvejrsbede og græs, som opsuger vandet.
  • Monter et højvandslukke, som forhindrer kloakvandet i at løbe tilbage igennem afløbet. Der findes også særlige højvandslukker til toiletter.
  • Tjek vandrør for slid og utætheder.
  • Hæv kanterne omkring kældernedgangen og lyskasserne.

 

Ved skybrudsvarsel

  • Luk alle døre og vinduer til kælderen. Du kan eventuel sikre døre og vinduer yderligere med en plade med tætningsliste.
  • Læg sandsække ved indgange mv., hvor vandet kan trænge igennem.
  • Sæt noget fast i vandlåsen i toilettet i gården, hvis det ikke er klimasikret – fx en pose med en pude eller lignende. Læg sandsække på låget.
  • Hav skovle og spande klar, så du så vidt muligt kan slippe af med vandet hurtigt, hvis skaden sker.

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk